Bestyrelsen og vedtægter
Medlemmer
Bestyrelsen består af:

Frits Rishede (Formand)
Henrik Buus
Tina Davidsen
Lars Starning
Mia Hald
Rikke Buus
Mette Danielsen




Vedtægter

 

§ 1

 

Foreningens formål er, at eje, vedligeholde og udleje lokaler til brug for Herslev Sogns foreninger og beboere.

 

§ 2

 

Som medlemmer kan optages enhver, der har tilknytning til Herslev Sogn.

Indmeldelse i foreningen sker ved henvendelse til formanden. Medlemmerne betaler årligt et af generalforsamlingen fastsat kontingent.

(De medlemmer, der i henhold til, se tidligere gældende vedtægter, har erhvervet andele i ”I/S Herslev Forsamlingshus”, kan fortsætte som medlemmer. For disse medlemmer kan kontingentet berigtiges ved modregning med andelens/andelenes pålydende værdi).

 

§ 3

 

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ethvert medlem skal efterkomme alle lovligt vedtagne beslutninger. Medlemmer over 18 år har adgang og stemmeret ved generalforsamlinger.

 

Generalforsamlingen afholdes ordinært hvert år inden udgangen af februar. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis mindst 25 medlemmer skriftligt forlanger det.

 

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling, må være indsendt skriftligt til formanden senest 3 dage før.

Indkaldelse til generalforsamling foretages ved meddelelse i den lokale presse senest 8 dage forinden.

 

Et forslag eller en generalforsamlingsbeslutning skal for at få gyldighed vedtages ved simpelt stemmeflertal. Skriftlig afstemning skal foretages, når det forlanges.

Medlemmer har én stemme hver.

 

Ved lovændring kræves, at mindst ¼ af medlemmerne er til stede og at 2/3 af de mødte, stemmer for ændringen. Hvis generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, afholdes ny generalforsamling senest 14 dage efter, og denne er da beslutningsdygtig uanset det mødte antal.

 

§ 4

 

Dagsorden for generalforsamling:

1.      Valg af dirigent

2.      Formandens beretning

3.      Kassererens beretning. Herunder fremlæggelse af det reviderede regnskab

4.      Indkomne forslag

5.      Fastsættelse af kontingent

6.      Valg af bestyrelsesmedlemmer

7.      Valg af suppleant for bestyrelsen

8.      Valg af revisor

9.      Valg af suppleant for revisor

10.    Eventuelt

 

§ 5

 

Foreningens bestyrelse består af 7 bestyrelsesmedlemmer, som vælges ved generalforsamlingen for 2 år ad gangen, og afgår skiftevis 3 og 4.

Desuden vælges 2 revisorer ligeledes for 2 år ad gangen, de afgår skiftevis.

Bestyrelsen vælger selv formand og kasserer. Kassereren har ansvaret for at der bliver ført et nøjagtigt regnskab over foreningens udgifter og indtægter. Regnskabsåret er kalenderåret.

Bestyrelsen har ret til at antage og skrive kontrakt med værtsfolk. Den skal i øvrigt varetage alle foreningens interesser.

 

 

Disse vedtægter er vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 12.03.87.

De træder i kraft samme dato, og afløser vedtægter af 08.03.78  


 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE